søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

Så må jeg altså godt have lov til at sige, at nu er det jul! - Jeg er det mest juleglade menneske i hele min familie, så jeg får tit at vide, at jeg er for tidligt på den, men ikke nu! Det er første søndag i advent i dag og jøsses hvor er tiden dog gået stærkt. 

I dag har min kæreste og jeg brugt det meste af tiden på at hygge. Jeg fik dog også fabrikeret en smule mere konfekt, i dag stod den på "Julekys" fra Odense. De var faktisk rigtig nemme at lave, dog bliver de efter opskriften ret store og ikke i rigtig konfektstørrelse, så næste gang tror jeg nok at jeg vil prøve at lave dem i ministørrelse, så man kan tage dem i én bid.Her er lige et par billeder; det første hvor de lige er kommet ud af ovnen anden gang og de sidste som de helt færdige kys - og jeg har fået at vide at ham her hjemme, at de smager rigtig godt.


Her til aften blev jeg så rigtig inspireret af Newyorkerbyheart og Bittens indlæg om Taco-tærter og besluttede mig for at lave min egen. Tog den lidt på slump, hvis jeg skal være ærlig. Hakket oksekød, bacon, løg og rød peber på en pande mixet med en del forskellige krydderier såsom paprika, cayennepeber og lidt chili. Blandede lidt madlavningsfløde med marizena, salt, peber, muskatnød og cayennepeber. Lavede en "hvid" tærtebund, (kan desværre ikke tåle de grove), smed kødblandingen i, hældte flødeblandingen over og smed et godt lag ost på. Så røg den i ovnen og endte med at se således ud:


Det blev i hvert fald rigtig godt og jeg fik pænt besked på at den kunne jeg godt få lov til at lave igen - som han dog kan sige det! Så må jeg bare prøve at huske hvordan jeg helt præcis gjorde - sådan er det jo når man absolut skal lave tingene lidt efter hvordan man nu synes og har til.

Og til slut følger lige et billede af aftensmaden fra i går; Kyllingefilet med frisk pasta, karrysovs og salat. Og så lidt et billede af den dejlige adventsstemning her til aften!

Glædelig første søndag i advent til jer alle!



2 kommentarer:

  1. nu har jeg set den tacotærte på 3 forskellige blogs - nu bliver jeg altså snart nødt til at prøve at lave den:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  2. Ih, hvor er de fine de toppe :-)

    Uhmm, den tacotærte, fik jeg også pænt besked på at lave igen - og IKKE lave nogle ændringer (hvad jeg altid har en tendens til)....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet